Mette Nørgård er første Zeekr-kunde i Danmark

Zeekr 001 indleder det danske eventyr

Zeekr har leveret sin første bil til en dansk kunde. Leveringen fandt sted hos Pedersen & Nielsen i Risskov, Aarhus – og passende nok, var det modellen Zeekr 001, der blev den første. Zeekr 001 er en rummelig og sportslig elektrisk shooting brake – og nu også den første Zeekr på de danske veje.

Mette Nørgård, der modtog bilen, var blandt de første, der besøgte det nye Zeekr-showroom i Aarhus.
​“Vi har fulgt Zeekr helt fra starten, og da vi så 001’eren første gang, var vi solgt. Den ser fantastisk ud, den er rummelig, og den føles bare gennemført. Jeg elsker dens smarte og sportslige design – og at vi endte med at få den allerførste 001 i Danmark, det er da lidt særligt,” siger Mette Nørgård.

Ved overleveringen deltog også Zeekrs danske landechef Christian Lystoft, der har arbejdet på at bringe Zeekr til Danmark gennem flere år.
​“Det er en særlig dag – også for mig. At det netop er 001, der bliver den første Zeekr leveret i Danmark, føles både symbolsk og rigtigt. Vi har arbejdet målrettet i over to år for at nå hertil, og nu begynder vi rejsen sammen med de første kunder,” siger Christian Lystoft.

Også Rémy Aybaly, EU Head of Markets Operations hos Zeekr Europe, var til stede ved leveringen og hilste personligt på den første danske kunde.

Salgschef hos Pedersen & Nielsen, Mathias Hansen, stod for overdragelsen og introduktionen af bilen til Mette og hendes familie. Efter en grundig gennemgang kørte Mette Nørgård og hendes familie smilende hjem i deres nye Zeekr 001.

Zeekr kan i øjeblikket opleves hos Bjarne Nielsen i Hørsholm og Pedersen & Nielsen i Risskov. Flere forhandlere åbner i løbet af 2025.

Zeekr-modeller i Danmark:

  • Zeekr X – kompakt, luksuriøs SUV til byen
  • Zeekr 7X – rummelig SUV med 800V-teknologi og lang rækkevidde
  • Zeekr 001 – eksklusiv shooting brake med performance og plads

Om Zeekr
​
Zeekr er Geely Holding Groups globale premiumbrand for elektrisk mobilitet og teknologi. Mærket bygger på den modulære SEA-platform og udvikler egne batterier, drivlinjer og styringssystemer – med fuld kontrol over design, udvikling og produktion.

Zeekrs ambition er at skabe et integreret økosystem for elektrisk mobilitet, hvor innovation og brugervenlighed går hånd i hånd. Virksomheden arbejder ud fra værdier som lighed, diversitet og bæredygtighed.

Zeekr har R&D- og designcentre i Göteborg, Ningbo, Hangzhou og Shanghai og råder over moderne faciliteter og stærke tekniske kompetencer. Siden leverancerne begyndte i oktober 2021, har Zeekr sendt over 460.000 elbiler på vejene – herunder modeller som Zeekr 001, 001 FR, 009 MPV, Zeekr X, 007, 7X og den kommende Zeekr MIX.

Zeekr følger en ambitiøs femårsplan med globalt sigte og vokser hurtigt i takt med den stigende efterspørgsel på elbiler verden over.

Pressekontakt:
​​
​Jesper R. Hermann, Zeekr Danmark
​jesper.hermann@zeekr.eu

Yderligere pressefotos og -materiale kan downloades her: Zeekr Europe Media Assets

Del

Seneste historier

Website preview
Website preview
Zeekr sænker renten på 7X til 0,49 procent
Sommeren er i fuld gang, og Zeekr skruer nu op for tilbuddene. Den populære Zeekr 7X Long Range og Privilege kan nu finansieres til en variabel rente på blot 0,49 procent.
press-dk.zeekr.eu
Website preview
Zeekr 7GT får fem stjerner i ny og strengere Euro NCAP-test
Den nye Zeekr 7GT har opnået de maksimale fem stjerner i Euro NCAP. Modellen er blandt de første biler, der er testet efter Euro NCAPs nye og strengere 2026-protokoller, som stiller større krav til både bilens passive sikkerhed og de aktive sikkerheds- og førerassistentsystemer. De nye testprotokoller er den største ændring af Euro NCAPs sikkerhedstest siden 2009.
press-dk.zeekr.eu

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.

Om Zeekr Denmark

Zeekr er Geely Holding Groups premiumbrand for elbiler. Bilerne kombinerer europæisk design og udvikling med avanceret elbilteknologi, der er baseret på den modulære SEA-platform. Zeekrs biler designes og udvikles i Göteborg til det europæiske marked. Zeekr har derudover design- og udviklingscentre i blandt andet Ningbo, Hangzhou og Shanghai og er i dag repræsenteret på mere end 40 markeder. Brandet blev lanceret i Danmark i 2025, og siden de første leverancer i 2021 er der leveret mere end 800.000 Zeekr-biler på verdensplan. Læs mere på zeekr.dk.

Kontakt

media@zeekr.eu

zeekr.eu