Via Biler åbner Zeekr-forretning nr. 2 – denne gang på Fyn
Efter stor succes i København udvider Via Biler med nyt Zeekr-showroom i Odense
Via Biler A/S fortsætter udvidelsen af sin brand-portefølje og åbner nu sin anden Zeekr-forretning i Danmark – denne gang på en ny adresse i Odense. Allerede i starten af januar 2026 kan fynboerne opleve det svensk-kinesiske luksusmærke Zeekr i et helt nyt og topmoderne showroom i hjertet af Fyn.
Med åbningen af Zeekr Odense får Zeekr nu en stærk tilstedeværelse i både Storkøbenhavn og på Fyn. Den nye forretning bliver et centralt omdrejningspunkt for kunder på hele øen og markerer næste skridt i Via Bilers strategiske satsning på fremtidens elektrificerede premiumbiler.
»Efter en utrolig modtagelse af Zeekr i København er vi stolte over at kunne bringe mærket tættere på kunderne vest for Storebælt. Fyn er et vigtigt knudepunkt, og med det nye showroom i Odense kan vi tilbyde endnu flere danskere en eksklusiv oplevelse med Zeekr,« siger René Kragelund, direktør hos Via Biler med ansvar for Volvo, Polestar og Zeekr.
Zeekr Odense – nyt hjem for elektrisk luksus
Zeekr er det nyeste premiumbrand i Geely-koncernen, som også står bag Volvo og Polestar. Mærket er udviklet og designet i Gøteborg og er kendt for sin høje komfort, avancerede teknologi og lynhurtige opladning.
Med åbningen i Odense fortsætter vi vores mission om at tilbyde kunderne elbiler, der kombinerer kvalitet, performance og bæredygtighed på højeste niveau,« fortæller René Kragelund.
Et nyt kapitel i Via Bilers elektriske rejse
Zeekr Odense bliver indrettet som et selvstændigt showroom med fokus på design, oplevelse og personlig rådgivning. Her vil kunderne kunne opleve Zeekrs modeller på nært hold, booke prøvekørsler og få individuel vejledning af mærkets specialister.
»Vi ser en markant vækst i interessen for elbiler – og med Zeekr kan vi tilbyde et luksuriøst alternativ, der matcher markedets høje forventninger. Åbningen i Odense bliver et naturligt næste skridt i vores elektriske rejse og supplerer vores stærke tilstedeværelse i Storkøbenhavn,« siger Kragelund.
Om Via Biler
Via Biler er en af Danmarks største bilforhandlere og har siden 1980 hjulpet danskerne trygt på vej mod bilejerskab. Det, der begyndte som et lille værksted i Viby ved Aarhus, er i dag en landsdækkende koncern med bilhuse på tværs af Danmark.
Via Biler arbejder målrettet mod at forme fremtidens mobilitet med fokus på el- og hybridbiler, digitale løsninger og langvarige kundeforhold – og nu med to dedikerede Zeekr-forretninger i Storkøbenhavn og på Fyn som en del af koncernens elektriske fremtid.
For yderligere information:
Via Biler A/S
www.viabiler.dk
René Kragelund
5060 2625
rkra@viabiler.dk
