Zeekr leverer bil nummer 100 i Danmark – efter blot 92 dage


​Odenseaner modtog sin nye Zeekr 7X i Hørsholm og blev fejret med blomster og champagne.

Zeekr rundede i sidste uge en vigtig milepæl på det danske marked: Bil nummer 100 blev leveret til en kunde hos Zeekr i Hørsholm – kun 92 dage efter salgsstart.

Landechef for Zeekr Danmark, Christian Lystoft, var selv til stede med blomster og champagne for at markere leveringen til Lasse McCrae, der var kørt hele vejen fra Odense for at hente sin nye Zeekr 7X Privilege.

"Vi er blevet taget utroligt godt imod af de danske bilkøbere. Jeg havde ærligt talt ikke forestillet mig, at vi efter kun 92 dage i Danmark skulle udlevere bil nummer 100. Og når vi ser på de nuværende ordrer, tyder alt på, at nummer 200 bliver leveret endnu hurtigere. Det er vi både stolte over og meget taknemmelige for," siger Christian Lystoft, landechef for Zeekr Danmark.

Lasse McCrae har fulgt Zeekr siden mærkets lancering i Danmark og kommer fra en lavere, premium elbil. Det var både design, komfort og teknologi, der fik ham til at vælge Zeekr 7X:

"Jeg ville gerne op i højden og ledte derfor efter en elektrisk SUV til at køre langt i. Efter at have prøvet flere af konkurrenterne, stod det klart for mig, at Zeekr 7X havde det bedste mix af komfort, teknologi og oplevelse bag rattet. Jeg har faktisk været her tre gange – frem og tilbage fra Odense – for at være sikker på, at det var den rigtige bil. Det var det."

Lasse er den første i Odense, der får leveret en Zeekr 7X.

= Slut =

Om Zeekr i Danmark

Zeekr tilbyder i øjeblikket tre modeller på det danske marked:

  • Zeekr X – kompakt premium-SUV med 446 km WLTP
  • Zeekr 7X – rummelig familie-SUV med 800V-teknologi og op til 615 km WLTP
  • Zeekr 001 – performance-orienteret shooting brake med op til 620 km WLTP

Der er i dag tre Zeekr showrooms i Danmark: Hørsholm (Bjarne Nielsen), Risskov (Pedersen & Nielsen) og Valby (Bia Biler). Flere lokationer er på vej, og i løbet af 2026 forventes 6-8 showrooms samt et udvidet servicenetværk på landsplan.

Om Zeekr
​
Zeekr er Geely Holding Groups globale premiumbrand for elektrisk mobilitet og teknologi. Mærket bygger på den modulære SEA-platform og udvikler egne batterier, drivlinjer og styringssystemer – med fuld kontrol over design, udvikling og produktion.

Zeekrs ambition er at skabe et integreret økosystem for elektrisk mobilitet, hvor innovation og brugervenlighed går hånd i hånd. Virksomheden arbejder ud fra værdier som lighed, diversitet og bæredygtighed.

Zeekr har R&D- og designcentre i Göteborg, Ningbo, Hangzhou og Shanghai og råder over moderne faciliteter og stærke tekniske kompetencer. Siden leverancerne begyndte i oktober 2021, har Zeekr sendt over 510.000 elbiler på vejene – herunder modeller som Zeekr 001, 001 FR, 009 MPV, Zeekr X, 007, 7X og den kommende Zeekr MIX.

Zeekr følger en ambitiøs femårsplan med globalt sigte og vokser hurtigt i takt med den stigende efterspørgsel på elbiler verden over.

Pressekontakt:
​​
​Jesper R. Hermann, Zeekr Danmark
​jesper.hermann@zeekr.eu

Yderligere pressefotos og -materiale kan downloades her: Zeekr Europe Media Assets

Del

Seneste historier

Website preview
Website preview
Zeekr sænker renten på 7X til 0,49 procent
Sommeren er i fuld gang, og Zeekr skruer nu op for tilbuddene. Den populære Zeekr 7X Long Range og Privilege kan nu finansieres til en variabel rente på blot 0,49 procent.
press-dk.zeekr.eu
Website preview
Zeekr 7GT får fem stjerner i ny og strengere Euro NCAP-test
Den nye Zeekr 7GT har opnået de maksimale fem stjerner i Euro NCAP. Modellen er blandt de første biler, der er testet efter Euro NCAPs nye og strengere 2026-protokoller, som stiller større krav til både bilens passive sikkerhed og de aktive sikkerheds- og førerassistentsystemer. De nye testprotokoller er den største ændring af Euro NCAPs sikkerhedstest siden 2009.
press-dk.zeekr.eu

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.

Om Zeekr Denmark

Zeekr er Geely Holding Groups premiumbrand for elbiler. Bilerne kombinerer europæisk design og udvikling med avanceret elbilteknologi, der er baseret på den modulære SEA-platform. Zeekrs biler designes og udvikles i Göteborg til det europæiske marked. Zeekr har derudover design- og udviklingscentre i blandt andet Ningbo, Hangzhou og Shanghai og er i dag repræsenteret på mere end 40 markeder. Brandet blev lanceret i Danmark i 2025, og siden de første leverancer i 2021 er der leveret mere end 800.000 Zeekr-biler på verdensplan. Læs mere på zeekr.dk.

Kontakt

media@zeekr.eu

zeekr.eu