Zeekr 7X får 5 Euro NCAP-stjerne

  • Zeekr 7X får topkarakter med 5 stjerner i Euro NCAP’s sikkerhedstests
  • Zeekr 7X scorer 91 % for beskyttelse af voksne og 90 % for børnebeskyttelse
  • Avancerede førerassistentsystemer bidrager til en sikkerhedsassistent-score på 83 %
  • Alle Zeekr-modeller på det europæiske marked har nu opnået 5 stjerner i Euro NCAP’s sikkerhedstests
  • Zeekr er til stede i følgende europæiske lande – med flere på vej: Holland, Sverige, Norge, Schweiz, Danmark og Belgien

Gøteborg, Sverige – 9. juli 2025
​Zeekr 7X har fået topkarakter med 5 stjerner i Euro NCAP’s sikkerhedstests. Dermed har alle Zeekr-modeller på det europæiske marked nu opnået den maksimale vurdering i den anerkendte sikkerhedstest.

Zeekr 7X er baseret på den modulære SEA-platform, der også anvendes i Zeekr 001 og Zeekr X. Platformen har indbygget sikkerhed som et grundelement, men i 7X er en stor støbt aluminiumsunderdel tilføjet, som øger karrosseriets stivhed og bidrager til den strukturelle sikkerhed.

Euro NCAP gav desuden Zeekr 7X 83 % for bilens sikkerhedsassistentsystemer. SUV’en er udstyret med en bred vifte af teknologier – herunder nødbremse med fodgænger- og cyklistgenkendelse, adaptiv fartpilot, vognbaneskiftassistent, 360°-kamera, krydsende trafikvarsling for og bag, AR-head-up-display, førerovervågning og børnedetektion. Ved kollision aktiveres automatisk nedbremsning for at reducere risikoen for følgekollision – og bilen har desuden en mekanisk vinduesknuser, der aktiveres, hvis bilen kommer under vand.

”Med det her resultat har hele vores modelprogram i Europa nu 5 stjerner fra Euro NCAP – og det er vi meget stolte af. Det viser, hvor målrettet vi arbejder med sikkerhed i alle faser af udviklingen,” siger Giovanni Lanfranchi, CEO for Zeekr Technology Europe.

Zeekr 7X fås med baghjuls- eller firehjulstræk, op til 615 km 1 rækkevidde (WLTP) og 800V-teknologi, der muliggør opladning fra 10 til 80 % på helt ned til 13 minutter 2.
​Zeekr 7X har en startpris på 399.999 kroner og tilbydes også med privatleasing.

(Zeekr 7X: Samlet strømforbrug i kWh/100 km: 17,7–19,9 (WLTP). Samlet CO₂-udledning i g/km: 0. Zeekr 001: Samlet strømforbrug i kWh/100 km: 17,3–18,5 (WLTP). Samlet CO₂-udledning i g/km: 0. Zeekr X: Samlet strømforbrug i kWh/100 km: 16,4–17,3 (WLTP). Samlet CO₂-udledning i g/km: 0).

= End =

Om Zeekr
​
Zeekr er Geely Holding Groups globale premiumbrand for elektrisk mobilitet og teknologi. Mærket bygger på den modulære SEA-platform og udvikler egne batterier, drivlinjer og styringssystemer – med fuld kontrol over design, udvikling og produktion.

Zeekrs ambition er at skabe et integreret økosystem for elektrisk mobilitet, hvor innovation og brugervenlighed går hånd i hånd. Virksomheden arbejder ud fra værdier som lighed, diversitet og bæredygtighed.

Zeekr har R&D- og designcentre i Göteborg, Ningbo, Hangzhou og Shanghai og råder over moderne faciliteter og stærke tekniske kompetencer. Siden leverancerne begyndte i oktober 2021, har Zeekr sendt over 510.000 elbiler på vejene – herunder modeller som Zeekr 001, 001 FR, 009 MPV, Zeekr X, 007, 7X og den kommende Zeekr MIX.

Zeekr følger en ambitiøs femårsplan med globalt sigte og vokser hurtigt i takt med den stigende efterspørgsel på elbiler verden over.

Pressekontakt:
​​
​Jesper R. Hermann, Zeekr Danmark
​jesper.hermann@zeekr.eu

Yderligere pressefotos og -materiale kan downloades her: Zeekr Europe Media Assets

Del

Seneste historier

Website preview
Website preview
Zeekr sænker renten på 7X til 0,49 procent
Sommeren er i fuld gang, og Zeekr skruer nu op for tilbuddene. Den populære Zeekr 7X Long Range og Privilege kan nu finansieres til en variabel rente på blot 0,49 procent.
press-dk.zeekr.eu
Website preview
Zeekr 7GT får fem stjerner i ny og strengere Euro NCAP-test
Den nye Zeekr 7GT har opnået de maksimale fem stjerner i Euro NCAP. Modellen er blandt de første biler, der er testet efter Euro NCAPs nye og strengere 2026-protokoller, som stiller større krav til både bilens passive sikkerhed og de aktive sikkerheds- og førerassistentsystemer. De nye testprotokoller er den største ændring af Euro NCAPs sikkerhedstest siden 2009.
press-dk.zeekr.eu

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.

Om Zeekr Denmark

Zeekr er Geely Holding Groups premiumbrand for elbiler. Bilerne kombinerer europæisk design og udvikling med avanceret elbilteknologi, der er baseret på den modulære SEA-platform. Zeekrs biler designes og udvikles i Göteborg til det europæiske marked. Zeekr har derudover design- og udviklingscentre i blandt andet Ningbo, Hangzhou og Shanghai og er i dag repræsenteret på mere end 40 markeder. Brandet blev lanceret i Danmark i 2025, og siden de første leverancer i 2021 er der leveret mere end 800.000 Zeekr-biler på verdensplan. Læs mere på zeekr.dk.

Kontakt

media@zeekr.eu

zeekr.eu